
Man kan ikke vise omsorg for mennesker uden at vise omsorg for den planet, vi alle bebor. Hos Fristads bestræber vi os på at begrænse den negative effekt på miljøet – lige fra den bomuld, vi producerer, til de lastbiler, der fragter vores arbejdstøj på tværs af Europa. En miljøpolitik betyder ingenting, hvis den kun forbliver på papiret. Derfor omsætter vi ord til handling ved at opstille mål og bestræbe os på at nå dem.
At føre en succesfuld virksomhed kræver, at man tager ansvar for dens indvirkning på miljø og samfund. Som producent er Fristads ansvarlige for at reducere mængden af emballage samt indberette materialeforbrug og betale de nødvendige afgifter for at hjælpe med at finansiere REPA (REgister för ProducentAnsvar), Sveriges nationale genanvendelsestiltag. Vi arbejder konstant på at vedligeholde et bæredygtigt foretagende ved at træffe de rigtige valg, som vil maksimere produktionen og minimere affaldsmængden.

Fristads er en del af afdelingen Fristads & Co., som hører under Kwintet koncernen, og vi er et ansvarsbevidst selskab – både hvad angår samfund og miljø – som bestræber sig på at drive sin virksomhed på etisk korrekt vis og på en måde, som ikke skader miljøet. I tråd med vores offentlige ansvar (CSR) og adfærdskodeks skal vi sikre forsvarlige arbejdsforhold for hele vores logistikkæde, hvor vores produkter bliver produceret, samt minimere vores CO2-aftryk og anden negativ miljøpåvirkning.
