Holdbarhed er en del af vores dna​​​​​​​

Hos Fristads er kvalitet fundamentet for alt, hvad vi tilbyder. Og med kvalitet mener vi ikke kun holdbarhed. For os er arbejdstøj i høj kvalitet noget, som brugerne vælger dag efter dag, fordi det kombinerer holdbarhed med komfort, funktionalitet og et design, der understøtter deres arbejde. Vores grundlægger John Magnuson sagde altid, at “dobbelt holdbarhed er halv pris”, og det er et princip, vi stadig arbejder efter i dag.

Ifølge den britiske organisation Waste and Resources Action Programme kan levetiden på et stykke tøj forlænges med blot ni måneder og dermed reducere dets miljøaftryk med 20 % målt på CO₂, vand og affald. Det mest bæredygtige produkt er naturligvis det, der aldrig bliver produceret – men det næstbedste er det, der holder længst. Derfor er lang levetid indbygget i alt, hvad vi gør.

SYSTEMATISK ARBEJDE MED KVALITET

Hos Fristads er kvalitet ikke blot noget, vi krydser af – det er noget, vi arbejder med hver eneste dag. Vi har været certificeret efter ISO 9001:2015 siden 1999, hvilket betyder, at vi er forpligtet til løbende forbedringer i alt, hvad vi gør. Vores mål er enkelt: at sikre, at hvert produkt lever op til sit fulde potentiale og giver brugerne maksimal værdi. Den tilgang gennemsyrer hele processen – fra gennemtænkt design og nøje udvalgte materialer og komponenter til håndtering af feedback og reklamationer. For os er kvalit

KONSTRUKTION OG MATERIALER

Hvert nyt stykke arbejdstøj begynder med et design – og hos Fristads er holdbarhed et centralt designmål. Vi stræber altid efter at anvende de bedst mulige materialer og komponenter og vælger kun et mere bæredygtigt materiale, hvis det lever op til vores strenge kvalitetskrav. Designdetaljer som forstærkede sømme og slidstærke lynlåse sikrer, at vores arbejdstøj kan modstå intensiv brug i krævende arbejdsmiljøer.​​​​​​​

TEST OG VERIFIKATION​​​​​​​

For at sikre, at vores produkter lever op til de højeste standarder, gennemfører vi omfattende tests. I vores eget laboratorium i Borås i Sverige tester vi blandt andet slidstyrke, rivestyrke, trækstyrke, pilling, farveægthed og formstabilitet. Produkterne gennemgår også industrivasketests, hvor de vaskes op til 50 gange for at simulere virkelige arbejdsforhold. Som sidste trin gennemgår nye og opdaterede produkter brugertests, før de lanceres på markedet. Denne grundige proces sikrer holdbarhed, funktionalitet og komfort – kendetegnene for Fristads-kvalitet.​​​​​​​

Dual Products Left Image
Dual Products Mobile Left Image
Dual Products Right Image
Dual Products Mobile Right Image
TÆT SAMARBEJDE MED LEVERANDØRER​​​​​​​

Langsigtede relationer til leverandører er en anden hjørnesten i vores kvalitetsarbejde. Vi samarbejder tæt med vores leverandører for at sikre, at de fuldt ud forstår og følger vores standarder. Materialer, sømme og tekniske specifikationer kontrolleres gennem hele produktionen for at minimere afvigelser. Vi har også trænet leverandører i at udføre slutkontroller, før produkter forlader fabrikken, mens Fristads’ kvalitetskontrollører udfører stikprøver for at sikre, at produkterne lever op til kundernes forventninger.​​​​​​​

VI LÆRER AF VORES KUNDER​​​​​​​

Selv med omfattende tests ved vi, at der altid er plads til forbedringer. Vores Claims-afdeling og Quality Control-team følger op på alle henvendelser fra kunder og bruger et struktureret system til at identificere problemer og forhindre, at de opstår igen. Takket være feedback fra vores kunder forbedrer vi løbende vores produkter. Vores nuværende mål er at holde antallet af reklamationer under 400 parts per million – et niveau, der afspejler vores ambition om at levere holdbart og pålideligt arbejdstøj. Ved at designe arbejdstøj, der holder over tid, støtter vi professionelle i deres arbejde og reducerer samtidig miljøpåvirkningen.