Retur og reklamation

Uanset om du handler som privatperson eller erhvervskunde i Fristads' webshop, har du altid 30 dages returret fra den dag, du har bestilt din vare. For at en vare kan returneres inden for tidsfristen, skal varen være ubrugt og i original emballage med hangtag. Returneringen er gratis, hvis du bruger vores digitale returlabel.

Hvis du handler som forhandler hos Fristads, følges vores Handelsbetingelser, hvis ikke andet er aftalt. Specialbestilt tøj og tøj med tryk kan ikke tages retur.

SÅDAN LAVER DU EN RETURNERING

1. Registrér din returnering her, og angiv årsagen til returneringen. Du vil modtage returlabel til download og som vedhæftet pdf i din returkvittering.

2. Pak dine varer i deres originale emballage. Print din returlabel og sæt den fast på returpakken. Aflevér pakken i nærmeste GLS shop.

3. Tilbagebetalinger foretages inden for 14 dage efter registreret returnering, til samme betalingsmetode som brugt i din ordre.

OMBYTNING

Ved ombytning af en eller flere varer beder vi dig sende varerne retur og i stedet afgive en ny ordre på de varer, du ønsker.


TILBAGEBETALING

Tilbagebetaling af din returnering eller reklamation vil ske via den betalingsmetode, du valgte på købstidspunktet. Kansas betaler beløbet tilbage hurtigst muligt, dog senest 14 dage fra du har registreret din retur og 1-3 dage efter at Kansas har modtaget din pakke. Ved returnering, hvor et gavekort eller værdikode er brugt som betalingsmiddel, bedes du kontakte kundeservice for at få refunderet et nyt gavekort.


REKLAMATIONSRET

Som forbruger har du 2 års reklamationsret. Hvis produktet er beskadiget eller i stykker, opretter du en reklamationsanmodning inden for rimelig tid, dog senest to måneder efter, at fejlen er opdaget.

Når vi har modtaget din reklamationsanmodning, behandler vi sagen og vender tilbage til dig med næste trin. Vedhæft venligst billeder af skaden eller fejlen for hurtigere håndtering.

Du kan nemt og bekvemt lave en reklamationsanmodning ved at registrere den her:

REKLAMATION


FORTRYDELSESRET

Fortrydelsesretten for dig som privatperson er reguleret iht. købeloven.


Som forbruger (privatperson) har du 14 dages fortrydelsesret fra det øjeblik, du har modtaget en vare, vi har sendt til dig. Du behøver ikke oplyse en grund, når du fortryder dit køb inden for 14 dage. Fortrydelsesretten udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller tredjemand, men ikke transportvirksomheden, modtog varen eller ved dellevering, når du eller tredjemand, men ikke transportvirksomheden, har modtaget den sidste varer fysisk. Du har ikke fortrydelsesret på specialbestilte varer såsom varer med tryk eller specialbestillinger.

Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du tilmelde dig her. Hvis du hellere vil printe en fortrydelsesblanket eller Forbrugerstyrelsens fortrydelsesformular ud og vedlægge din retur, finder du begge dele her.