Til PARTNERE
Fristads ConceptShop er en brugervenlig e-handelsløsning, designet til at gøre din hverdag lettere ved at strømline ordrehåndteringsprocessen. Via denne forhandlerplatform kan du nemt og hurtigt afgive din ordre, når det passer dig. Du har også alle de oplysninger, du måtte have brug for samlet ét sted. Se dine priser, ordrestatus og lagerniveauer, håndtér reklamationer og returneringer og hold dig opdateret om kampagner og eksklusive tilbud online. Simpelthen en nemmere måde at købe arbejdstøj på.
Fristads’ EDI-løsning bruger automation til at forenkle såvel forretningsprocessen som data- og informationsstrømmene mellem Fristads og forhandleren. Som forhandler placerer du dine ordrer i dit eget ERP-system, som kommunikerer direkte med Fristads’ ERP-system.
Vi ved, at dine kunder har vigtigere ting at lave end at købe arbejdstøj. Derfor tilbyder vi dig muligheden for at skræddersy Fristads ConceptShop. Din kunde får sin egen webshop med et unikt sortiment og skræddersyede logoprint samt et overskueligt overblik og omkostningskontrol. Hjælp dine kunder med at strømline deres køb og øge dit onlinesalg i processen.
Som forhandler af Fristads får du adgang til Fristads’ produktdatabase. Vores produktdatabase er baseret på en såkaldt FTP, hvor du kan finde alle stamdata såsom produktbilleder, produkttekster og lagerbeholdninger. Du kan også linke direkte fra FTP-serveren til din hjemmeside for at sikre, at du altid har de seneste oplysninger. Log ind for at få flere oplysninger om, hvordan du får adgang til produktdatabasen.
I Fristads’ mediebank kan du finde både miljøbilleder og studieproduktbilleder. Vi leverer også kampagnemateriale såsom plakater, annoncer og opslag til sociale medier med billedtekster for at gøre det nemmere for dig at promovere Fristads på dine kanaler. Du skal blot oprette en brugerkonto og downloade det materiale, som du har brug for.
Med Fristads’ kataloggenerator kan du nemt lave overskuelige, tilpassede kataloger til dine kunder med udvalgte artikler fra Fristads’ sortiment. Markér de produkter, du vil have med i dit katalog, vælg layout, omslag og overskrifter og tilføj dit eget logo og din kundes logo. Du kan også inkludere en produktoversigt og størrelsesguide samt tilføje dine egne sider.
Med Fristads’ Shop-in-Shop koncept vil hele Fristads-sektionen af din butik udstråle brandet, samtidig med at produkterne vises på en attraktiv og inspirerende måde. Det sporty interiør er lavet for at fremhæve tøjet og dets egenskaber – alt sammen for at forenkle det for kunden. Samtidig er interiøret nemt at arbejde med for dig som forhandler, da det er nemt at skifte display og holde styr på tingene.
Hvis du gerne vil vide mere om Fristads Shop-in-Shop koncept, så kontakt din lokale salgsrepræsentant.
Vil du gerne være med i forhandlernetværket for en af Europas førende producenter af arbejdstøj, hvor funktion, kvalitet og omtanke for miljøet er ledestjernerne? Kontakt os, så hjælper vi dig i gang.